C5 Anlæg


 

C5 Anlæg fra Inventio.IT er et fuldt integreret tillægsmodul til Microsoft Dynamics C5. Administration af virksomhedens aktiver foregår på en nem og overskuelig måde. 

For at bruge Anlægsmodulet kræver det C5 Finansmodulet.

Oprettelse af aktiv

Du opretter de enkelte aktiver i Anlægsmodulet med oplysning om startdato på afskrivningsperioden. Selve købet bogfører du i kassekladden og det overføres automatisk til anlægsmodulet.

Kontering

Som andre steder i Microsoft C5 foregår konteringen også her på gruppeniveau. Du angiver konti for tab/vind, afskrivning og anskaffelse pr. gruppe. Du behøver kun at oplyse gruppen på det enkelte aktiv.

Afskrivning

Afskrivningen foregår som en periodisk kørsel. Ved kørslen overføres de enkelte posteringer til kassekladden som du kan gennemgå inden du bogfører.

Opskrivning

Du har mulighed for at opskrive aktivet efter en periode. Det foregår på det enkelte aktiv hvor du angiver hvor meget aktivet skal opskrives med, og evt. ændre restperioden for afskrivning. Herefter beregner systemet den nye månedlige afskrivning.

Udskrifter

Rapporterne kan du tilpasse efter din virksomheds behov. Som standard er der udskrifter på kartotekskort for aktiver med posteringer og en udskrift med oversigt over alle aktiver, inden for et givet interval.

Salg af aktiv

Bogføringen af et salg af et aktiv foregår ligeså nemt som de øvrige arbejdsgange i modulet. Selve salget bogfører du i kassekladden og det overføres automatisk til Anlægskartoteket. Herefter kører du en salgsopdatering hvorved alle nødvendige posteringer overføres til kassekladden. Posteringerne kan være nulstilling af anskaffelsessum, tilbageføring af afskrivninger og tab/vind.

Registrering

I Anlægskartoteket er tal som akkumulerede afskrivninger, bogført værdi, rest tid og næste afskrivningsbeløb naturligvis hele tiden registreret og ajourført.

Forsikring

Udover de bogføringsmæssige fordele ved modulet, har du også mulighed for at registrere oplysninger om forsikring og evt. skader på de enkelte aktiver.

High-lights

Du kan også angive en fysisk placering i virksomheden, en bruger, evt. serviceoplysninger, leverandør og mange andre nyttige oplysninger. Alle oplysningerne kan du naturligvis få med på et evt. udskrift.

Når anlægget har status ”Solgt” og afskrivningsgrundlaget er 0 (nul), kan anlægget overføres til ”Anlægsarkiv” og anlægget vil herefter ikke findes i Anlægskartoteket.

Kontakt

    Salgsafdelingen

    Tlf. 70 26 98 99

    Email 

Download 

    C5 Anlæg