3 gode råd: Sådan skaber du fremtidens økonomiafdeling
D. 2. november 2020 / Kategori ERP

Ny forskning minder om, at jeres økonomiafdeling kan skabe meget større værdi som ledelsens sparringspartner end som virksomhedens økonomiske vagthund. Er du klar til at skabe fremtidens økonomiafdeling? Få tre gode råd her.
De fleste virksomheder har i årevis set regnskab og bogholderi som økonomiafdelingens primære opgaver. Men debit og kredit ikke er nok, hvis økonomifolkene skal skabe værdi i en moderne virksomhed. Det viser forskning fra Erhvervsakademi Århus og Aalborg Universitet, som har set nærmere på økonomifunktionens rolle i en lang række casevirksomheder.
Forskningen tegner et klart
billede
De mest succesfulde virksomheder i forskningsprojekterne har én
ting tilfælles: De har forstået værdien i at skrue ned for
økonomiafdelingens klassiske controller-funktion, og op for en ny
rolle som sparringspartner for ledelsen. Fremtidens
vindervirksomheder har økonomiafdelinger, som både evner at sikre,
at tallene og månedsregnskabet er i orden, og som kan bidrage
aktivt til bedre beslutninger på tværs af virksomheden.
Hvorfor er en mere aktiv økonomiafdeling interessant for
din virksomhed?
Nu sidder du måske i en mindre eller mellemstor
virksomhed og tænker, at det her nok er mest relevant for store
virksomheder. Men forskningen viser, at der er masser af gevinster
at hente for moderne virksomheder af enhver størrelse. Hvorfor ikke
lære af de bedste?
Forskerne fandt, at det, der gør økonomiafdelinger mere værdiskabende, er deres evne til give ledelsen et bedre beslutningsgrundlag. En central faktor for dette er økonomiafdelingens evne til hurtigt at levere intelligente, faktabaserede analyser og lave "what-if" scenarier, der giver ny indsigt, som kan sikre virksomhedens fortsatte udvikling og succes.
Værdiskabende økonomiafdelinger er lykkedes med at komme ud af komfortzonen med regneark og kolonner, og forstår at indgå i en mere udadvendt rolle som aktiv medspiller for forretningen. De er i stand til at udfordre ledelsen, og stille spørgsmål til nye tiltag og produkter - spørgsmål som f.eks. "Hvordan påvirker den her aktivitet vores top- og bundlinje?" eller "Hvornår vil et eventuelt nyt produkt være lønsomt for os?" osv.
En gylden mulighed
Dataanalyse giver din virksomhed en gylden mulighed. Er du klar
til at skabe fremtidens økonomifunktion? Læs videre og få nogle
gode råd til hvordan du forbereder dig.
3 gode om hvordan du gør økonomiafdelingen mere værdiskabende
1
Få styr på maskinrummet
Et godt sted at starte er at sikre, at der er styr på
maskinrummet i økonomiafdelingen. Det vil bl.a. sige, at ledelsen
skal have tillid til tallene, kontoplanen skal være tilpasset
styringsbe-
hovet, økonomistyringsprocesserne skal være automatiserede og
veldokumenterede, jeres månedsluk skal være med en klar
ansvarsfordeling, og der skal være styr på jeres stamdata.
2
Gør økonomiafdelingen mere forretningsorienteret
For at få koblet forretning og økonomi sammen, kræver det
en forretningsorienteret økonomifunktion. Det handler f.eks. om at
økonomifolkene evner at udfordre ledelsen på deres beslutninger om
alt fra udflytning af produktionen til KPI´er - fremfor blot at
levere tal. En KPMG-undersøgelse viser, at 30% af de adspurgte
topledere oplever, at deres økonomichefer ikke forstår den
forretning, de agerer i.
3
Skab bedre
beslutningsgrundlag med digitale analyse- og
BI-værktøjer
Et naturligt element i økonomiafdelingens rejse mod at
blive mere værdiskabende er anskaffelse af analyse- og Business
Intelligence (BI) værktøjer. Med disse værktøjer kan økonomifolkene
automatisere processerne og nemt indsamle, analysere og visualisere
data fra flere datakilder. Med BI er det enkelt at skabe og
distribuere realtids-rapporter og grafiske præsentationer på tværs
af virksomheden. Det bidrager til, at ledelse og medarbejdere tager
de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter.
Vælg køreklare analyse- og BI-løsninger
Bliv klar til fremtidens økonomiafdeling ved at vælge
cloud-baserede, brugervenlige og køreklare analyse- og
BI-løsninger, som tilbyder nøglefærdige rapporter. Det har
Inventio.IT et stærkt bud på: Power BI.