Derfor skaber CRM-modulet i NAV værdi

Oprettet   /   Forfatter Inventio.IT A/S   /   Kategori ERP

    CRM-modulet i Microsoft Dynamics NAV 2017 giver du en unik mulighed, for at få et overblik over din virksomheds salgs- og marketingsaktiviteter. Du kan følge op på kampagner, salg, marketing og tilbud, samt derigennem opnå kundetilfredshed og skabe loyalitet til dine kunder.

    Hvilke muligheder giver CRM-modulet i NAV? Hvad er fordelene ved modulet? Og hvorfor er det attraktivt for din virksomhed?

    7 gode grunde til, at CRM-modulet skaber værdi for din forretning

    1. Du har hele tiden overblik over kunder, kontakter og emner, så du hurtigt kan reagere og spotte købstendenser på markedet.

    2. Du har et perfekt værktøj til at strømline og automatisere din virksomheds kampagner, segmenter, lead-generering og e-mailstyring.

    3. Unik vidensdeling for relevante medarbejdere i fx Salgsafdelingen, Marketing og Bogholderi/Økonomiafdelingen, da alt data er tilgængeligt.

    4. Tilgå modulet på farten på din tablet. Fx kan en sælger nemt tjekke oplysninger om kunden inden et kundemøde og tilføje informationer lige efter besøget.

    5. Du kan oprette og styre dine kampagner ved bl.a. at oprette prisrabatter på varer til bestemte segmenter. Fx kan du lave lister med kundegrupper og sende julekort ud til bestemte grupper.

    6. Du får et dynamisk værktøj, som er attraktivt for alle typer virksomheder, der gerne vil strømline og automatisere processerne omkring virksomhedens kunder.

    7. Økonomisk attraktivt, da CRM-modulet ligger som en integreret del i Microsoft NAV, således at du ikke skal tilkøbe ekstra programmer.