Dynamics 365 lander foråret 2018

Dynamics 365 lander foråret 2018

Oprettet   /   Forfatter Inventio.IT A/S   /   Kategori ERP

    Microsoft Dynamics 365 er Microsofts nye og meget ambitiøse cloud-løsning, som indeholder forretningsapplikationer på tværs af ERP, CRM og Office 365. Microsofts mål med onlineløsningen er, at alle virksomheder skal blive mere effektive - både inden for økonomi, salg, kundeservice og marketing. 

    Med Dynamics 365 har Microsoft re-designet deres tidligere forretningssystemer (såsom C5, NAV, AX og CRM) og udviklet en online forretningsløsning, som giver en masse nye muligheder for at arbejde mere effektivit og automatisere arbejdsgange med helt nye applikationer, som Power BIFlows, og Microsoft Contana Machine Learning.

    Microsoft har netop udmeldt, at den danske lancering af Dynamics 365 Business Edition kommer til foråret 2018. Dynamics 365 er allerede landet i Canada og USA, og på sigt vil Dynamics 365 blive lanceret i resten af verdenen. Dynamics 365 udkommer i to versioner: Dynamics 365 Enterprise til store virksomheder og Dynamics 365 Business Edition til de mindre/mellemstore virksomheder. Enterprise er allerede frigivet i Danmark, og Business Edition bliver frigivet i foråret 2018. 

    Samtidig vil Microsoft opdatere Microsoft Dynamics NAV, hvor den nyeste version hedder NAV 2018 Tenerife. Den bliver frigivet 1. december 2017. 

    Inventio.IT følger udviklingen af Dynamics 365 nøje og holder dig løbende opdateret. Følg derfor vores nyhedssite for seneste nyt.