Hvad betyder det for mig, når Microsoft lukker Dynamics C5 2012?

Hvad betyder det når C5 2012 udgår?

Oprettet   /   Forfatter Inventio.IT A/S   /   Kategori ERP

    Alt, hvad du skal vide når C5 2012 udgår 

    Du har muligvis hørt, at Microsoft har valgt at stoppe udviklingen af Dynamics C5 2012. Vi giver dig svar på dine spekulationer omkring fremtiden for Dynamics C5 2012, så du med ro i maven kan blive afklaret med din situation, og hvad det betyder præcis for dig, når Microsoft lukker C5 2012. Lukningen har forskellige konsekvenser for de mange forskellige brugere af økonomisystemet. Det afhænger nemlig af, om du har købt eller lejer din C5 2012 licens, samt hvilken C5 2012 version du benytter.

    Vi klæder dig godt på til, at kunne træffe det rigtige valg for din virksomheds fremtid. 

    Plus  Hvorfor stopper Microsoft udviklingen af C5 2012?

    Grunden til, at Microsoft stopper udviklingen af den klassiske Microsoft Dynamics C5 2012 skyldes flere årsager.

    For det første, er teknologien bag C5 2012 forældet, da økonomiprogrammet ikke understøtter de moderne teknologiske muligheder, der er til rådighed i dag samt som kunderne stiller krav til (f.eks. 100% online i skyen, skalérbarhed, applikation, integrationer og sprogversioner).

    For det andet, er C5 2012 et lokalt program som kun tilbydes i landene Danmark og Island. Dette harmonere ikke med Microsofts fremtidige strategi om, at levere applikationer, der er tilgængelige over hele verden.

    Trods C5 2012 udgår stopper Microsoft bestemt ikke med, at udvikle og levere økonomisystemer til små og mellemstore virksomheder. Ressourcerne hos Microsoft bruges på afløseren - Dynamics 365. Med Dynamics 365 har Microsoft kastet bolden op i luften. Re-designet forretningssystemerne C5 og NAV. Og samlet alt det bedste fra de forskellige platforme til én samlet konstellation: Online i skyen, international platform og nemt at tilpasse efter individuelle behov. 

    Plus Hvor lang tid kan jeg forsætte med min C5 2012 løsning?

    Hvis du lejer din C5 2012 (C5online) hos Inventio.IT, kan du som minimum fortsætte med at benytte din C5online-løsning frem til den 01.01.2019, så fremt at du har købt din licens efter den 01.01.2017. Er din licens ældre kan du fortsætte med brugen af programmet frem til primo 2021. Derefter er det ikke muligt for dig længere, at benytte programmet. Inventio.IT yder fortsat support og vejledning til din C5online-løsning frem til disse datoer. Du har god tid til at planlægge det rigtige valg for din virksomheds fremtid.

    Har du købt din egen Microsoft Dynamics C5 2012 licens, kan du fortsat benytte C5-programmet - også efter år 2019 (så længe din PC/server tillader det). Du har fortsat mulighed for, at tilkøbe ekstra brugere, moduler eller database til din C5-licens hos Inventio.IT, såfremt du har et aktivt abonnement. Har du ikke et aktivt abonnement, kan du kun tilkøbe database.

    Hvis du benytter den nye moderne Microsoft Dynamics C5 2016, kan du fortsætte med at benytte programmet - akkurat som du plejer. C5 2016 har ikke nogen forbindelse med C5 2012 - så du skal ikke bekymre dig. 

    Plus  Kan jeg stadig få support til C5 2012?

    Microsoft stopper med at supportere den klassiske C5 2012 fra den 1. januar 2019. Det betyder, at der ikke kommer flere opdateringer eller hotfixes fra Microsoft.

    Inventio.IT fortsætter naturligvis med at supportere alle vores C5 2012 kunder - som hidtil. Er du C5 2012 kunder hos Inventio.IT, vil du fortsat have mulighed for, at ringe til vores C5 Support. Vi giver dig den bedste rådgivning og vejledning. Samtidig vil vi fortsat tilbyde faglige kurser og tilpasninger i C5 2012. Vi fortsætter ligeledes med at hoste vore kunders C5 2012-løsninger (kunder der har købt deres egen C5 2012 licens).

    Plus  Hvilke muligheder har jeg? 

    Jeg ønsker ikke at udskifte min C5 2012

    Har du købt din egen C5 2012 licens, kan du fortsætte med programmet lige så længe du ønsker - der er ingen slutdato (så længe din PC/server tillader det). Du har fortsat mulighed for, at tilkøbe ekstra brugere, moduler eller database til din C5-licens hos Inventio.IT, såfremt du har et aktivt abonnement. (Har du ikke et aktivt abonnement, kan du kun tilkøbe database). Samtidig kan du  naturligvis få C5 Support - akkurat som hidtil. 

    Kan jeg flytte min lokale C5 2012 til C5online?

    Ja, det er intet problem. Vi tilbyder at flytte dit regnskab eller regnskaber til vores online miljø til en fast pris. Når vi hoster din C5 2012 licens, får du glæde af alle fordelene med et online økonomisystem, samt opdatering og backup er inkluderet.

    Skift til C5 2016/NAV med det samme

    Vi er klar til at hjælp dig videre med C5 2016/NAV, hvis du ønsker dette. Vi har udviklet et værktøj til nemt at konvertere regnskaber fra C5 2012 til C5 2016 / NAV 2017. Samtidig tilbyder vi flere forskellige ekstra moduler til den nye C5/NAV, samt du får alle fordelene ved en online løsning, som din virksomhed kan vokse med. 

    Plus  Hvordan kan jeg skifte til en nyere og moderne forretningsløsning? 

    Microsoft har tilbage i 2014 lanceret en ny og moderne platform af C5 - denne hedder Microsoft Dynamics C5 2016. Den nye C5 er en begrænset udgave af Microsoft Dynamics NAV 2016/ NAV 2017. Vi har udviklet et værktøj til nemt at konvertere regnskaber fra C5 2012 til C5 2016 / NAV 2017. Vi har udarbejdet en overskuelig oversigt, som et overblik over funktionaliteten i de enkelte programmer. Se oversigten her.

    Hos Inventio.IT er vi klar til, at hjælpe dig godt videre. Kontakt os på tlf. 70 26 98 99 for, at høre nærmere om dine muligheder for at skifte.  

    Plus  Hvad er Dynamics 365 og hvilke fordele kan programmet give mig?

    Microsoft Dynamics 365 er Microsofts nye og meget ambitiøse onlineprodukt i skyen. En 100% cloudløsning, som indeholder økonomisystem, CRM-system og Office 365, samt andre nye Microsoft tillægsprodukter, bl.a. PowerBI, Flows og Contana Machine Learning.

    Én af fordelene med Dynamics 365 er, at programmet har "dybe" integrationer mellem de forskellige Microsoft produkter, hvilket giver helt nye muligheder for at effektivisere arbejdsgange og dele data mellem applikationerne.

    Dynamics 365 udkommer i to versioner: Dynamics 365 Enterprise til store virksomheder og Dynamics 365 Business Edition til de mindre/mellemstore virksomheder. Enterprise er allerede frigivet i Danmark, og Business Edition bliver frigivet i foråret 2018.

    Hos Inventio glæder vi os over, at Dynamics er blevet et strategisk vigtigt produkt for Microsoft. Tidligere var Dynamics afdelingen en forholdsvis "lille" selvstændig afdeling i Danmark, ved siden af Microsofts andre afdelinger. I dag har afdelingen fået en central rolle for udvikling af Microsoft produkter til virksomheder. Microsofts CEO, Satya Nadella, har givet Dynamics 365 topprioritet, og Microsoft lægger alle deres udviklingsressourcer i programmet. 

Læs brugernes erfaringer: Hvorfor skiftede I fra C5 2012 til C5 2016/NAV?


    Hent gratis C5 2016 demo

    Microsoft C5 2016 - Online økonomisystem til mindre virksomheder

    Prøv før du overvejer at skifte økonomisystem. I 30 dage kan du gratis prøve en demo Microsoft Dynamics C5 2016. 

    Microsoft Dynamics NAV 2017 demo

    Microsoft NAV - Online forretningsystem til større virksomheder

    Hent en gratis demo i 30 dage, og prøv den fulde oplevelse af et fleksibelt forretningssystem.