Hvordan kan produktion i NAV håndteres på forskellige måder?

Oprettet   /   Forfatter Inventio.IT A/S   /   Kategori ERP

    Med Produktionsstyring i Microsoft Dynamics NAV har du overblik over lager, varer og kapacitet, så du hele tiden ved, hvad der ligger af materiale til produktion af færdigvarer, samt hvilken kapacitet du har til rådighed. Du kan kalkulere dine behov i NAV's kladder og analysere systemets data, så du hele tiden optimerer udnyttelsen af lagerplads og ressourcer i produktionen bedst muligt. I Microsoft Dynamics NAV kan du håndtere produktionen på to forskellige måder: Ved hjælp af montageordrer og produktionsordrer. Hvad er forskellen og hvilke muligheder er der ved anvendelsen af de to måder til at håndtere ens produktion i NAV? 

    Montageordrer

    Montageordrer er effektive for dig, der har behov for at oprette og tilpasse salgsordren lynhurtigt. Det er nemt og hurtigt at implementere, og brugerne er hurtigt i gang. Montageordrer bruges til automatisk, at trække komponent- og tidsforbrug ved færdigmelding. Baseret på solgte færdigvarer kan du beregne nettobehov for indkøb af råvarer. En montageproces kan fx være ordreproduktion, hvor du samler kable og stikpropper til en forlængerledning. For at benytte montageordrer er det tilstrækkeligt at anvende NAV Starter Pack. 

    Produktionsordrer

    I modsætning til montageordrer, så er produktionsstyring med produktionsstyklister, ruter og kapacitetsplanlægning mere avanceret. Du kan oprette varer med komponenter i en kompleks stykliste. Styklister kan versionsstyres. Planlæg ruter ved hjælp af gennemløbstid efter ordrestørrelse og detaljeret kapacitet. Og du kan opdele tidsforbrug i opstillingstid og operationstid. Produktionsordrer anvendes f.eks. ved produktion af komplekse produkter med flere operationer på hver komponent. For at benytte produktionsordrer kræves NAV Extended Pack.  

Vil du blive klogere på Produktionsstyring i Microsoft Dynamics NAV?
Tilmeld gratis seminar

 

    På vores gratis seminar præsenterer vi blandt andet, hvordan produktion i NAV kan håndteres på forskellige måder vha. produktionsordrer eller montageordrer.

    Du kommer hjem med værktøjer til, hvordan NAV kan hjælpe med disponeringen i produktion og indkøb, samt hvordan du kan arbejde med virksomhedens ambitionsniveau for materiale- og kapacitetsplanlægning. 

    Seminaret henvender sig til dig, som arbejder med produktionsstyring til daglig, søger inspiration og vil blive klogere på modulet. Du benytter ikke nødvendigvis selv Microsoft Dynamics NAV som ERP-system i din virksomhed, men du har en grundlæggende forståelse for produktion, styklister, gennemløbstider, materiale- og kapacitetsplanlægning og andre produktionsrelaterede emner. Undervisningsforløbet indeholder en blanding af gennemgang af mulighederne for Produktionsstyring i NAV og åben dialog, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål til underviseren. Vi vil ikke vise og gennemgå Produktionsstyring i NAV-programmet, men modulet bliver behandlet og præsenteret med udgangspunkt i eksempler fra den virkelige verden.