Job som Hostingsupporter hos Inventio.IT i Herlev

 

 

Vi søger en ambitiøs teknisk Hostingsupporter

 

    Inventio.ITs hostingafdeling leverer professionelle Microsoft-løsninger til små og mellemstore virksomheder i hele landet. Som Hostingsupporter hos Inventio.IT, tilbyder vi dig et spændende job i en dynamisk IT-virksomhed. 

    Dine primære opgaver vil være

    Som en fast del af vores engagerede og ambitiøse hostingteam, vil du være med til at yde daglig support til vores kunder. Derudover kommer du til at løse de daglige driftsopgaver i hostingafdelingen, herunder håndtering af alarmer og incidents fra vores systemer. Du vil få rig mulighed for, at udvikle dine faglige kompetencer og specialisere dig inden for de områder, som du finder interessante.

    Hvad forventer vi af dig?

    Vores hostingsupport kræver god indsigt i og forståelse for vores systemer, derfor forventer vi, at du har et godt teknisk kendskab. Vi søger en kollega, der kan sætte et flueben ved flere af følgende:

    Plus  Windows Server

    Plus  Microsoft Exchange

    Plus  Microsoft SQL

    Plus  Netværk

    Plus  SAN

    Plus  Citrix

    Derudover forestiller vi os, at du:

    Plus  har en relevant IT-uddannelse

    Plus  eller tilsvarende praktisk erfaring med hostingsupport 

    Hvad lægger vi vægt på i ansøgningen?

    Med din ambitiøse tilgang til dine arbejdsopgaver, er du den rette kandidat til stillingen, hvis du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst. Derudover lægger vi vægt på, at du arbejder struktureret og målrettet. Hos Inventio.IT har vi stor fokus på at yde den bedste support til vores kunder, og derfor lægger vi vægt på, at du har evnen til at sætte dig i kundens sted. Samtidig er du tillidsvækkende og troværdig.

    Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø højt, og derfor vil du passe godt til stillingen, hvis du har interesse for at bidrage til en god arbejdsplads med et godt humør og gode samarbejdsevner.

    Vi tilbyder

    Du vil få skrivebord på vores kontor i Herlev. Adresse er Lyskær 3EF, 2730 Herlev. Vi har frugt- og frokostordning og pensionsordning. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Vi afholder samtaler løbende frem til, at vi har fundet den rette kandidat.

    Sådan søger du

    Send din ansøgning og CV til Nevenka Schroeder på mail nes@inventio.it, skriv "Hostingsupporter" i emnefeltet.

    Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for hosting Rasmus Wærum på tlf. 70 26 98 99.

     

     

    Om Inventio.IT

    Inventio.IT A/S er Microsoft Partner, og som IT-totalleverandør påtager vi os det samlede ansvar for installation, implementering og drift af IT-løsninger. 

    Vi er mere end 80 engagerede medarbejdere, som alle har mange års erfaring i ERP- og Hostingbranchen. Vi leverer Microsoft Dynamics C5 som online versioner (www.C5online.nu), men også på traditionel vis til de kunder som ønsker det. Vi arbejder med den nyeste teknologi inden for Microsoft Dynamics NAV og C5 2016, samt C5 2012. Med afdelinger i Herlev, Aarhus og Odense, er Inventio.IT blandt Danmarks førende leverandører af Microsoft Dynamics løsninger til et bredt udsnit af mindre og mellemstore danske virksomheder. Af Microsoft er vi kåret som Årets ERP Partner Small/Medium 2010, 2011, 2013 og 2014, samt kåret til Årets ERP Cloud SMB Partner 2015.