Sælger eller håndterer I produkter, der kræver at I skal betale afgift, skal I efter lovgivning afregne afgifterne med SKAT.
Afgifter kan være alt fra flaskeafgift, spiritusafgift, miljøafgift, energiafgift, WEEE afgift osv. Er der flere afgifter forbundet med samme vare, opsættes forskellige afgiftsgrupper i Microsoft Dynamics NAV.
Første gang I opretter en vare i NAV, vælger I eksempelvis at der både er flaskeafgift og spiritus afgift på varen. Det er kun nødvendigt at tilknytte gruppen én gang pr. vare, hvorefter de altid vil være pålagt. Til hver afgiftskode kan der specificeres en sats på datointervaller.

Afgiftsmodulet er opbygget omkring 4 grundelementer
Salgssiden
Afgift på salgssiden bliver aktuelt, når der skal betales afgift af en vare, når I sælger den. Afhængig af jeres branche og det produkt som I sælger, har SKAT opsat en række regler. Her kan det f.eks. være, at I først skal betale afgift, når I sælger varen.
Købssiden
Købssiden anvendes når I allerede betaler afgift på en vare, når I køber varen fra din leverandør. Vær opmærksom på de opsatte regler fra SKAT, der kan bestemme at I allerede skal betale afgift når I køber varen du sælger fra jeres leverandør.
Opregulering
Det er også muligt, at I skal foretage en opregulering for at holde styr på dine varebeholdninger afgifter. Situationen kan opstå, når I foretager en lagerflytning af en vare. Flytter I f.eks. en vare fra et afgiftsfrit lager til et afgiftslager (fx en butik), kan I her tilskrive afgift til flytningen.
Nedregulering
Har SKAT bestemt at jeres virksomhed er afgiftspligtig på salgssiden er dette en ting. Hvis I f.eks. har oplevet svind på jeres lager, skal I her lave en nedregulering. Nnedreguleringen kan også tilskrive afgifter.

Enheder - Stk., liter, kg eller ethanol
Afgiftens beløb afhænger af den enhed, der afregnes i. Er der f.eks. tale om afgift på spiritus med 40% vol., men flasken er på 1 liter, skal I kun betale for de 40% af literen. Afgiften afregnes i enheden ethanol.
Et eksempel på at afgiften afregnes i stk. er f.eks. flasker. Beregnes afgiften i liter, er der tale om hele indholdet dit produkt. Afgift på grus afregnes i kg.
Konvertering til finans
Afgiftsmodulet indeholder kontering af afgifter til finans. Modulet vælger automatisk hvor i kontoplanen afgiften skal bogføres. Automatikken afhænger af tidspunktet for bogføringen (f.eks. ved salgs- eller købstidspunkt eller op- og nedreguleringstidspunkt).
Ændring i afgiften
Er I bekendt med ændringer i afgiftssatsen, kan I oprette ændringerne forud. Vælg datoen hvor ændringen træder i kraft, og modulet klarer resten. I vil derfor ikke komme til at betale for meget eller for lidt.
