Hvad er Navision?
Navision er forlængst udfaset som produktnavn, men er videreført under navnet Business Central.
Navision er navnet på et dansk økonomisystem og softwaresucces. Selve navnet er udfaset, og løsningen kan ikke længere købes og opgraderes. Microsoft, som købte Navision i 2002, videreførte produktet som NAV, der i dag hedder Business Central. Det er denne løsning, du skal gå efter, hvis du ønsker et nyt økonomisystem. Vi kan også hjælpe dig med at hoste din eksisterende NAV i vores cloud-miljø.
Vidste du, at Navision og NAV var med til at redefinere konceptet for ERP-systemer?
Navision hedder nu Business Central, så kig efter Business Central, hvis du er på udkig efter et nyt økonomisystem, eller et komplet ERP-system, der kan erstatte jeres Navision eller Microsoft Dynamics NAV.
Navision har transformeret sig til Business Central, som Microsoft lancerede i 2019. Business Central er en af de mest udbredte digitale forretningsløsninger til mindre og mellemstore virksomheder.
I starten var Navision kun et økonomisystem, men har gennem årene udviklet sig til et komplet ERP-system, der også kan styre lager, indkøb, salg, projekt, produktion og HR.
Rejsen frem mod i dag
Navision startede med at hedde PC Plus fra 1983. Den blev afløst af Navigator, der var baseret på den dengang revolutionerede client-server teknologi og en versionsdatabase.
Teknologien muliggjorde, at flere samtidige brugere nu kunne arbejde i økonomisystemet. I dag er det nok svært at forestille sig en verden uden flerbrugerløsninger, men i 1987 var det banebrydende.
PC Plus og især den DOS-baserede Navigator skilte sig desuden ud ved at være brugervenlige, og der kom flere versioner op gennem 80´erne og 90´erne.
Masser af navneskift
undervejs
Hyppige navneskift har præget produktet lige siden. Ud over PC
Plus og Navigator har den også heddet Financials, og efter
Microsofts overtagelse skiftede den navn til Attain, og siden
Microsoft Business Solutions - Navision.
Financials fra 1995 var det første Windows 95-certificerede ERP-system, og slog igennem internationalt i bl.a. Tyskland, USA, England og Island.
Integration til Windows
gav et boost
I 2001 kom Attain til med endnu mere integration til Windows
operativsystemet. Dette skete et år før Microsoft købte Navision
A/S i 2002.
Virksomheden var en fusion af selskaberne Navision og Damgaard med de fem stiftere Jesper Balser, Torben Wind, Peter Bang samt Preben og Erik Damgaard - og Microsoft besluttede, at etablere europæisk udviklingscenter i Vedbæk.
ERP-pioner, der satte
kursen
De ERP- og økonomisystemer, der fandtes i 90´erne udgjorde hver
især "Center of the Universe", men da årtusindskiftet nærmere sig,
delte ERP-softwareudbyderne sig to lejre:
Det lykkedes nogle få af dem at skabe en vinder-platform, mens andre andre skabte løsninger til de sejrende platforme.
Microsoft Navision tilhørte gruppen af sejrende platforme, som andre softwareudbydere lavede tillægsløsninger til, og hvor data kan udveksles mellem uafhængige applikationer og programmer.
Fra snævert branchefokus til
bred anvendelse
Microsoft Navisions styrke tilbage i 90´erne var nok især, at
løsningen tilbød funktionalitet, som var attraktive for
handelsvirksomheder.
Der blev installeret mange Navision-løsinger i netop denne branche. I dag anvendes afløseren Business Central langt bredere på tværs af brancher. Mest på grund af, at løsningen i dag er udstyret med masser af standardfunktionalitet.
Sidst, men ikke mindst havde Navision Financials en betydelig styrke i at være en global løsning, som kunne arbejde lokalt i de enkelte lande, og som kunne supporteres lokalt.
Den nemme adgang til service og rådgivning var, dengang som i dag, en kæmpestyrke i forhold til flere konkurrenter.
NAV - den nye spiller på banen i 2007
I 2007 lancerede Microsoft så den velkendte Dynamics NAV, som er lanceret i mange versioner med NAV 2018 som den sidste.
NAV 2018 er motoren i den sidste nye, cloud-baserede version, som hedder Microsoft Dynamics 365 Business Central.