Power BI og dashboards - vejen til faktabaserede beslutninger
D. 12. januar 2021 / Kategori ERP og BI

Jeres data er en guldgrube. Læs hvordan du kan omsætte jeres data til bedre beslutninger og bundlinje med Power BI og dashboards.
Hvis du fik 3 sekunder - kunne du så finde præcise data om væksten i salget pr. kunde på jeres top-5 produkter? Ja. Det kræver kun et hurtigt kig på smartphonen - hvis du bruger et Power BI dashboard som visningsværktøj til at præsentere data fra jeres økonomisystem og andre datakilder.
Se det vigtigste her-og-nu
Power BI dashboards har på kort tid vendt op og ned på den måde,
som virksomheder udnytter og forstår data på. Dashboards spiller en
central rolle for, at du her-og-nu kan se dét, der er
vigtigt. Tænk på Power BI dashboard som et instrumentbræt, der
kan koge komplekse data fra mange forskellige datakilder ned til
visuelle, let-aflæste oversigter ét sted, i tæt på
realtid.
Banebrydende datadeling
Et andet, centralt element i Power BI er de nemme og sikre
datadelings-muligheder. Dashboards på smartphones, tablets, pc´er
eller storskærme er velegnede til at dele data om alt, fra daglige
salgsopdateringer til KPI´er. Det skaber overblik for alle
medarbejdere - og kræver ikke adgang til ERP-systemet. Også
rapporter og datasæt kan nemt og sikkert deles med en kollega, hele
dit team, hele virksomheden eller eksterne personer. Modtagere kan
ikke redigere i dine data, medmindre du giver dem lov til det.
Kort sagt: I får et digitalt boost, der sætter jer i stand til at bruge jeres data langt mere handlingsorienteret og værdiskabende for hele virksomheden. Jo mere, du ved om din virksomhed, og jo lettere du kan få adgang til indsigt, desto lettere er det at tage bedre og hurtigere beslutninger og korrigere på det rette tidspunkt - som leder og som medarbejder.
Og hvordan kan I så bruge Power BI dashboards i hverdagen? Svaret er, at mulighederne er uendelige. I kan kombinere, analysere og vise data, præcis som I ønsker. Et par eksempler:
Få overblikket over salg
Få vist alt om jeres salg ét sted: Salg i alt, bundlinje i alt,
sidste års salg, år til år procentvis ændring i indtjening,
procentvis vækst. Eller vis salg pr. produkt, vækst i salg pr.
kunde, vækst og omsætning pr. område, salgskanal. Gennemsnitlig
ordrestørrelse, top-5 produkter - etc. etc.
Gør lagerstyringen proaktiv
For lagerførende virksomheder er det centralt at have de rette
varer på hylderne. Et Power BI dashboard kan hjælpe med at få vist
hvilke varer, der er på lager, tæt på at være udsolgt, udsolgt,
mest populære, mindst populære, top-5 produkter - f.eks. delt op i
kategorier og på jeres totale salg.
Aktivér jeres timesag data
Rådgivningsvirksomheder, f.eks. arkitekter, ingeniører, revisorer
m. fl., kan bruge et Power BI dashboard til lynhurtigt at tjekke
produktive og ikke-produktive timer, ressourceudnyttelse, lønsomhed
på sager, lønsomhed på medarbejdere - og meget mere. Dette behov
har Inventio.IT taget højde for ved at udstyre vores SMARTtimesag-løsning med en færdig
datamodel, der gør det nemt at visualisere timesag-data i et Power
BI dashboard.

Se kapacitet for en enkelt medarbejder mod budget for en given måned.

Få bedre overblik over igangværende arbejdstimer på et sagsnummer.

Se timer, kapacitet, budget og rådighed vist samlet i ét dashboard

Alle medarbejdere, der har brug for at se data, har nem adgang til det.
Nemt at lave drill-down
De visuelle grafer og oversigter i et Power BI dashboard svarer
til toppen af et isbjerg. De trækker på underliggende rapporter og
datasæt, som du nemt kan grave dybere ned i - f.eks. på møder.
Nemmere end du tror - og virker perfekt med
Excel
Selvbetjeningsværktøjer gør det nemmere for virksomheder at komme
i gang med Power BI og dashboards. Hvis I er glade for Excel, kan I
enkelt og sikkert overføre jeres eksisterende Excel-datamodeller og
rapporter. Normalt kræver dette, at I har interne BI-specialister
og et datawarehouse. Det sparer selvbetjeningsværktøjerne jer
for.
Hvordan sikrer du succes med Power BI og
dashboards?
Succes med BI handler om at sikre, at data er ens i Power BI og
Business Central. På dét område har virksomheder, der bruger
Inventio.IT´s forretningssystem Business Central
online og Power BI, et stort forspring. Inventio.IT har
udviklet data-synkroniseringsløsningen SMARTpush, der automatisk
kan overvåge og overføre ændrede data fra Business Central til
Power BI.
Med SMARTpush får I flere muligheder. I kan f.eks. vælge, at kun nye data skal overføres. Det vil sige data, der ofte ændres - f.eks. finansposter, bogførte salgsfakturaer, kreditnotaer m.v. I kan også vælge at få overført alle data fra en tabel i Business Central. Det bl.a. praktisk ved jeres første dataoverførsel fra økonomisystemet til Power BI, eller hvis I har større dataændringer i varer og stamdata.
Overvejer du Power BI, er det vigtigt at vælge en partner, der ved noget om både BI og ERP og som også kan hjælpe med datamodeller. Med Inventio.IT er du i trygge hænder hos en af Microsofts største og vigtigste partnere i Danmark.
Få overblikket over Power BI her
Læs mere om
datasynkroniseringsløsningen SMARTpush
Spørgsmål?
Vi er klar til at hjælpe på telefon 70 26 98 99.