Abonnementets varighed
Abonnementet træder i kraft så snart vi modtager din bestilling.
Abonnementet løber 3 måneder ad gangen. Hvis abonnementet ikke
opsiges skriftligt senest 3 måneder før udløb af en
faktureringsperiode betragtes det som en forlængelse af
abonnementsaftalen med 3 måneder. Bemærk licensbetigelserne fra
Microsoft tillader kun drift og leje af Microsoft Dynamics C5 2012
(C5 Classic) frem til den 31/12 2018.
Fakturering
Der faktureres forud for 3 måneder ad gangen. Betalingsbetingelser
er 14 dage netto fra fakturadato. Betales abonnementet ikke
rettidigt, sendes rykkerskrivelse med det til hver en tid gældende
gebyr. Såfremt abonnementet fortsat ikke er betalt inden 10
arbejdsdage efter rykkerskrivelsens afsendelse, vil adgangen til
C5online brugerkontoen blive spærret. Faktura udsendes pr.
email. Papirfaktura kan sendes mod betaling af gebyr.
Vilkår for eget miljø (Mulighed for tilpasning af C5)
Oprettelse i eget miljø eller flytningen til eget miljø
har en række økonomiske og driftsmæssige konsekvenser, som Kunden
skal acceptere og underskrive før vi kan oprette aftalen.
Microsoft frigiver løbende opdateringer og forbedringer
til C5 applikationen.
Enhver form for opdatering og forbedringer relateret til C5
applikationen, platformen, hotfix, servicepack osv., er ikke
inkluderet i det månedlige abonnement eller oprettelsesgebyr.
Såfremt Kunden ønsker opdatering af applikationen, uanset form,
vil dette blive faktureret efter medgået tid eller efter
tilbud.
Inventio.IT A/S bestræber sig på, at holde Kunden informeret, om de forskellige opdateringer så snart de frigives. Det er udelukkende Kundens ansvar og valg om en opdatering skal installeres eller ej, dog kan Inventio.IT tvinge en Kunden til mindre opdateringer, hvis nuværende C5 version er så gammel, at den ikke længere er supporteret, eller kan hostes forsvarligt. Kunden skal betale efter medgået tid.
Servicevindue
Ved opdatering vil adgangen til C5 applikationen blive
lukket. Inventio.IT vil efter bedste evne bestræbe sig på, at finde
et tidspunkt for opdatering af applikationen, som passer kunden
bedst. Inventio.IT forbeholder sig retten til alene at fastsætte en
dato og tidspunkt mellem kl 20.00 og 06.00.
Abonnementets omfang
Abonnementets omfang styres af den enkelte kunde i programmets
tilslutningsfunktioner. Det til enhver tid værende omfang af
tilmeldte funktioner og antal regnskaber kan ses af brugeren i
programmet.
Aftalens ophør
Aftalen kan opsiges skriftligt 3 måneder før en
fakturerings/abonnements periodes udløb. Aftalen kan
ikke opsiges for en allerede tegnet abonnementsperiode. Ønsker
Inventio.IT A/S at opsige abonnementet kan dette ligelede ske
med 3 måneders varsel til en periodes udløb.
SMARTkonvertering
Hvis abonnement bliver opsagt indenfor 24 måneder efter gratis
anvendelse af SMARTkonvertering vil der blive faktureret efter
gældende priser for SMARTkonvertering pr. konverteret regnskab.
Driftsstabilitet
Inventio.IT A/S er ikke ansvarlig for tekniske problemer, som
ligger uden for Inventio.IT A/S's påvirkningsområde. Inventio.IT
A/S må for at opnå den bedst mulige service periodisk udbygge eller
udskifte teknisk anlæg og software mv. I den forbindelse har
Inventio.IT A/S ret til, efter rimeligt varsel, at foretage de
nødvendige afbrydelser. Afbrydelser vil blive tilstræbt gennemført
udenfor normal kontortid.
Vi har en forventet oppetid på minimum 99,5%
Backup
Inventio.IT A/S er forpligtet til dagligt at tage en backup af
data. Restore af data, efter kundens ønske, udføres efter
regning efter Inventio.IT A/S's gældende
timepriser. Ejendomsret til produktet og
applikationen Produktet og applikationen er ophavsretligt
beskyttet og tilhører alene Inventio.IT A/S.
Opdatering
Versionsopdatering af C5online, til kunder i
fællesmiljøet, gælder kun inden for samme produktteknologi.
Ejendomsret til data
Kunden ejer sine data i systemet. Ophører en aftale som følge af
en abonnementsopsigelse, er det kundens ansvar at udskrive
data til arkivformål eller anmode Inventio.IT A/S om at få
udleveret data efter aftale inden abonnementet ophører.
Udlæsning af data faktureres efter medgået tid.
Hvis abonnementet ophører som følgende af misligholdelse kan
kunden mod betaling af medgået tid til Inventio.IT A/S få sine
data udleveret. Anmodning om dette skal fremsendes inden 3 måneder
efter at adgangen til systemet er lukket. Herefter vil data
blive slettet.
Ændringer i produktets sammensætning og C5
Inventio.IT A/S og Microsoft A/S frigiver med mellemrum nye
versioner af programmet, og forbeholder sig ret til løbende at
foretage opdateringer og forbedringer til applikationen.
Prisstigninger
Inventio.IT A/S skal varsle en eventuel prisstigning med mindst 3
måneders varsel
Diskplads & Trafik
Hensigten med Inventio.IT A/S C5 Online løsning, er ikke at
fungere som en ekstern harddisk, for lagring af datafiler som
zip, mp3, jpg og lign., men som økonomisystem for forretningsfolk
og private. Det er således ikke tilladt at have store
filarkiver liggende til fri download. Inventio.IT A/S tillader
generelt enhver form for information, der ikke er i strid med
bestemmelser i den danske lovgivning, dog med undtagelse af
pornografisk eller kontroversielt materiale som absolut ikke
må forefindes på Inventio.IT A/S servere. Hos Inventio.IT A/S
er de r normalt fri trafik, dog kan en grov udnyttelse af dette
medføre eksklusion fra Inventio.IT A/S's servere. Det
forudsættes at regler om diskplads og trafik
overholdes. Dataplads afregnes efter gældende prisliste.
Tekniske fejl
I tilfælde af tekniske problemer med det til denne ydelse anvendte
tekniske udstyr, som Inventio.IT A/S har ansvar for, f.eks.
strømsvigt eller andre unormale forhold, vil en reparation blive
udført hurtigst muligt. Ved anvendelse af applikationen
påtager Inventio.IT A/S sig intet ansvar for forsinkelser, fejl
eller mangler som følge af svigt eller fejl på modemudstyr,
ADSLforbindelser, linier, installationer mv. henhørende under
de offentlige eller private telefonselskaber.
Kundens ansvar
Kunden er forpligtet til at opbevare og anvende brugernavn og
password sikkerhedsmæssigt forsvarligt og er ansvarlig for
tredie mands uautoriserede indtrængen, hvis der fra kundens side
forekommer en sikkerhedsbrist.
Inventio.IT A/S's ansvar
Inventio.IT A/S påtager sig intet ansvar for de data, som kunden
indtaster i systemet. Inventio.IT A/S er ansvarlig efter dansk
rets almindelige regler for tab, der skyldes fejl eller forsømmelse
hos denne, men er ikke ansvarlig for de fejl, som der kan være
i den til rådighed stillede applikation. Inventio.IT A/S er ikke
ansvarlig for indirekte tab, herunder for tabt avance eller
tab af goodwill. Inventio.IT A/S er ikke ansvarlig for tab,
der skyldes force majeure, hvorunder hører ekstraordinære
myndighedsforanstaltninger, krig, oprør,
sabotage, naturkatastrofer, strejker, lockout, boykot eller
blokade. Inventio.IT A/S´s samlede erstatningspligt i et
kalenderår uanset årsag (herunder uagtsomhed), som måtte opstå
i forbindelse med denne aftale, er begrænset til den samlede
betaling for anvendelse af Inventio.IT C5 Online i løbet af
det pågældende år.
Databeskyttelse
Begge parter garanterer, at de vil overholde alle forpligtelser
ifølge lov om behandling af personoplysninger.
Tavshedspligt
Inventio.IT A/S har tavshedspligt om alle informationer
Inventio.IT A/S måtte komme i besiddelse af om kunden.
Inventio.IT A/S skal sikre, at modtagne oplysninger ikke
videregives eller anvendes til andre formål end de, der følger
det aftalte.
Tvister
Enhver uenighed eller tvist, som følge af denne aftalen, skal
anlægges ved Sø- og Handelsretten i København
Der henvises til Inventio.IT´s generelle salgs-og leveringsbetingelser