Vilkår for anvendelse NAVonline

 

Abonnementets varighed
Abonnementet træder i kraft ved tilknytning til et regnskab andet end demoregnskabet. Hvis abonnementet ikke opsiges skriftligt, senest 3 måneder før udløb af en faktureringsperiode, betragtes det som en forlængelse af abonnementsaftalen med 3 måneder.

Fakturering
Der faktureres forud for bestilte antal måneder ad gangen. Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Betales abonnementet ikke rettidigt, sendes rykkerskrivelse med det til hver en tid gældende gebyr. Såfremt abonnementet fortsat ikke er betalt inden 10 arbejdsdage efter rykkerskrivelsens afsendelse, vil adgangen til NAVonline brugerkontoen blive spærret. Faktura udsendes pr. email. Papirfaktura kan sendes mod betaling af gebyr.

Vilkår for eget miljø (Mulighed for tilpasning af NAV)
Oprettelse i eget miljø, eller flytningen til eget miljø, har en række økonomiske og driftsmæssige konsekvenser, som Kunden skal acceptere og underskrive før vi kan oprette aftalen.
Microsoft frigiver løbende opdateringer og forbedringer til NAV applikationen.
Enhver form for opdatering og forbedringer relateret til NAV applikationen, platformen, hotfix, servicepack osv., er ikke inkluderet i det månedlige abonnement eller oprettelsesgebyr.
Såfremt Kunden ønsker opdatering af applikationen, uanset form, vil dette blive faktureret efter medgået tid eller efter tilbud.

Inventio.IT A/S bestræber sig på, at holde Kunden informeret, om de forskellige opdateringer så snart de frigives. Det er udelukkende Kundens ansvar, og valg om en opdatering skal installeres eller ej, dog kan Inventio.IT tvinge en Kunden til mindre opdateringer, hvis nuværende NAV version er så gammel, at den ikke længere er supporteret af Microsoft, eller kan hostes forsvarligt. Kunden skal betale efter medgået tid.

Servicevindue
Ved opdatering vil adgangen til NAV applikationen blive lukket. Inventio.IT vil efter bedste evne bestræbe sig på, at finde et tidspunkt for opdatering af applikationen, som passer kunden bedst. Inventio.IT forbeholder sig retten til alene at fastsætte en dato og tidspunkt mellem kl. 20.00 og 06.00.

I forbindelse med tilpasninger i NAV, kan der forekomme tilkøb af ekstra udviklingsmoduler som påvirker lejeprisen.

Abonnementets omfang
Abonnementets omfang styres af den enkelte kunde i programmets tilslutningsfunktioner. Det til enhver tid værende omfang af tilmeldte funktioner og antal regnskaber kan ses af brugeren i programmet.

SMARTkonvertering
Hvis abonnement bliver opsagt indenfor 24 måneder efter gratis anvendelse af SMARTkonvertering vil der blive faktureret efter gældende priser for SMARTkonvertering pr. konverteret regnskab.

Aftalens ophør
Aftalen kan opsiges skriftligt 3 måneder før en fakturerings/abonnements periodes udløb. Aftalen kan ikke opsiges for en allerede tegnet abonnementsperiode. Ønsker Inventio.IT A/S at opsige abonnementet, kan dette ligeledes ske med 3 måneders varsel til en periodes udløb.

Driftsstabilitet
Inventio.IT A/S er ikke ansvarlig for tekniske problemer, som ligger uden for Inventio.IT A/S's påvirkningsområde. Inventio.IT A/S må for at opnå den bedst mulige service periodisk udbygge eller udskifte teknisk anlæg og software mv. I den forbindelse har Inventio.IT A/S ret til, efter rimeligt varsel, at foretage de nødvendige afbrydelser. Afbrydelser vil blive tilstræbt gennemført udenfor normal kontortid.
Vi garanterer en oppetid på minimum 99,5%

Backup
Inventio.IT A/S er forpligtet til dagligt at tage en backup af data. Restore af data, efter kundens ønske, udføres efter regning efter Inventio.IT A/S's gældende timepriser. Ejendomsret til produktet og applikationen er ophavsretligt beskyttet og tilhører alene Inventio.IT A/S.

Ejendomsret til data
Kunden ejer sine data i systemet, men Inventio.IT A/S har altid adgang til kundens drift data. Ophører en aftale, som følge af en abonnementsopsigelse, er det kundens ansvar at udskrive data til arkivformål eller anmode Inventio.IT A/S om, at få udleveret data efter aftale inden abonnementet ophører. Udlæsning af data faktureres efter medgået tid. Hvis abonnementet ophører, som følgende af misligholdelse, kan kunden mod betaling af medgået tid til Inventio.IT A/S få sine data udleveret. Anmodning om dette skal fremsendes inden 3 måneder efter at adgangen til systemet er lukket. Herefter vil data blive slettet.

Ændringer i produktets sammensætning
Inventio.IT A/S og Microsoft A/S frigiver med mellemrum nye versioner af programmet, og forbeholder sig ret til løbende at foretage opdateringer og forbedringer til applikationen.

Prisstigninger
Inventio.IT A/S skal varsle en eventuel prisstigning med mindst 3 måneders varsel

Diskplads & Trafik
Hensigten med Inventio.IT A/S NAVonline løsning, er ikke at fungere som en ekstern harddisk, for lagring af datafiler som zip, mp3, jpg og lign., men som økonomisystem for forretningsfolk og private. Det er således ikke tilladt at have store filarkiver liggende til fri download. Inventio.IT A/S tillader generelt enhver form for information, der ikke er i strid med bestemmelser i den danske lovgivning, dog med undtagelse af pornografisk eller kontroversielt materiale som absolut ikke må forefindes på Inventio.IT A/S servere. Hos Inventio.IT A/S er der normalt fri trafik, dog kan en grov udnyttelse af dette medføre eksklusion fra Inventio.IT A/S's servere. Det forudsættes at regler om diskplads og trafik overholdes. Dataplads afregnes efter gældende prisliste.

Tekniske fejl
I tilfælde af tekniske problemer med det til denne ydelse anvendte tekniske udstyr, som Inventio.IT A/S har ansvar for, f.eks. strømsvigt eller andre unormale forhold, vil en reparation blive udført hurtigst muligt. Ved anvendelse af applikationen påtager Inventio.IT A/S sig intet ansvar for forsinkelser, fejl eller mangler som følge af svigt eller fejl på modemudstyr, ADSLforbindelser, linier, installationer mv. henhørende under de offentlige eller private telefonselskaber.

Kundens ansvar
Kunden er forpligtet til at opbevare og anvende brugernavn og password sikkerhedsmæssigt forsvarligt og er ansvarlig for tredie mands uautoriserede indtrængen, hvis der fra kundens side forekommer en sikkerhedsbrist.

Inventio.IT A/S's ansvar
Inventio.IT A/S påtager sig intet ansvar for de data, som kunden indtaster i systemet. Inventio.IT A/S er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler for tab, der skyldes fejl eller forsømmelse hos denne, men er ikke ansvarlig for de fejl, som der kan være i den til rådighed stillede applikation. Inventio.IT A/S er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder for tabt avance eller tab af goodwill. Inventio.IT A/S er ikke ansvarlig for tab, der skyldes force majeure, hvorunder hører ekstraordinære myndighedsforanstaltninger, krig, oprør, sabotage, naturkatastrofer, strejker, lockout, boykot eller blokade. 

Inventio.IT A/S´s samlede erstatningspligt i et kalenderår uanset årsag (herunder uagtsomhed), som måtte opstå i forbindelse med denne aftale, er begrænset til den samlede betaling for anvendelse af Inventio.IT A/S NAVonline i løbet af det pågældende år.

Databeskyttelse
Begge parter garanterer, at de vil overholde alle forpligtelser ifølge lov om behandling af personoplysninger. 

Tavshedspligt
Inventio.IT A/S har tavshedspligt om alle informationer Inventio.IT A/S måtte komme i besiddelse af om kunden. Inventio.IT A/S skal sikre, at modtagne oplysninger ikke videregives eller anvendes til andre formål end de, der følger det aftalte.

Tvister
Enhver uenighed eller tvist, som følge af denne aftalen, skal anlægges ved Sø- og Handelsretten i København. 

Der henvises til Inventio.IT´s generelle salgs-og leveringsbetingelser