EMCH fik frigivet tid og strammet styringen af projektøkonomien
Med knivskarpt fokus på digitaliserede processer - og med Inventio.IT som partner - tog entreprenørvirksomheden EMCH nogle store og vigtige skridt på deres digitale rejse. Resultatet er stram styring af projektøkonomien og bedre indblik.
"Digitalisering af vores processer med
Business Central´s sags- og projektstyringsfunktioner
i samspil med apps til automatisering
af vores bilag og tidsregistrering
er vigtig for vores forretning."
Styr på detaljerne og øget overblik
EMCH er kommet de administrative tidsrøvere effektivt til livs med en samlet digital løsning bestående af Business Central, Inventio.IT´s bilagsløsning SMARTbilag og tidsregistrerings-værktøjet Intempus.
"Vi har fået samlet alle projektkomkostninger i sagsstyringssystemet. Desuden har automatisering fjernet dobbeltarbejdet, og sikret, at både vores økonomifolk og projektledere har fået real-time overblik over forbrugte timer, materialer og maskiner i det enkelte projekt med et klik," siger Chalotte Gyldenvang, økonomichef, EMCH.
Beriger forretningsoverblikket med data fra Intempus og
SMARTbilag
Med alle projektomkostninger samlet i sagsstyringsmodulet i
Business Central, er det desuden blevet nemt for EMCH at lave
analyser, der giver bedre indblik og bedre beslutninger.
"Analysemulighederne sætter os i stand til bedre at se hvordan
omkostningerne fordeler sig på løn, beton, håndværktøj, beton,
eksterne rådgivere m.v. - både samlet og på de enkelte stadelinjer.
På den måde kan vi identificere i hvilke faser af projektet, vi
vinder eller taber penge - og dermed tage beslutninger, der er med
til at optimere lønsomheden," siger Chalotte Gyldenvang.
Nem, mobil og fejlfri tidsregistrering
Med medarbejdere placeret på geografisk spredte byggepladser,
var det tidligere en kæmpe udfordring at få indsamlet
papir-timesedlerne. I dag foregår indberetningen af timer, kørsel
og fravær digitalt og dagligt fra medarbejderens smartphone. Det
sker via tidsregistreringsløsningen Intempus, der har
API-integration til Business Central online.
"Data fra Intempus overføres direkte til vores lønsystem, og
derfra til sagsstyrings- og finansdelen i Business Central - uden
at vi rører en finger," siger Chalotte Gyldenvang. "Det er en klar
win-win. Medarbejderne er meget glade for de nye muligheder, fordi
det er så brugervenligt. Og i økonomiafdelingen slipper vi for at
indsamle timesedler og indtaste oplysninger for hvert enkelt
medarbejders vi laver løn."
"Vi sparer masser af tid i bogholderiet ved at bruge Business Central og Intempus sammen. Tidligere kørte vi løn to dage hver uge. I dag kan vi nøjes to dage hver anden uge. De to "lønfrie" uger har frigivet tid til andre vigtige opgaver." Desuden giver det digitale set-up sikkerhed for, at medarbejdernes oplysninger er 100% korrekte. "Medarbejderne kan simpelthen ikke lave fejl, når de registrerer timer, kørsel m.v. i Intempus."
"Inventio.IT gør en forskel forhold for os, fordi vi altid kan få fat i en personlig rådgiver. "
Chalotte Gyldenvang, Økonomichef, EMCH
Om EMCH
Entreprenørvirksomheden Morten C.
Henriksen A/S er en danskejet
entreprenørvirksomhed
Stiftet i 1985
EMCH har Sjælland som primært marked
Udfører især store og komplekse bygningsværker
og infrastrukturprojekter
Leverandør af total-, hoved- og delentrepriser
samt egenudviklede projekter