-->

Spar tid med tastaturgenveje i Business Central

Oprettet   /   Forfatter Inventio.IT A/S   /   Omhandler Microsoft Dynamics 365 Business Central

 

  

Alt+Q - "konge-genvejen" i Business Central

Skyd genvej til en given side eller en funktion, når du står på en given side. 

1. Hold Alt-knappen og Q-knappen nede samtidigt.
2. Søgefeltet vises
3. Skriv en hvilken helst side ved i søgefeltet, f.eks. "finanskladde"
4. Tryk OK for at komme ind på f.eks. finanskladde-siden
5. Tryk Alt+Q igen på den side, du havner på, f.eks. finanskladden, for at finde en given funktion
6. Søgefeltet vises. Nu kan du søge på den funktion, du skal bruge, f.eks. "Afstem"
7. Tryk OK - så vises den funktion, du søger på, f.eks. bankafstemning

 

Alt+N - opret ny faktura, debitor, konto m.v. 

Alt+N kan du bruge til hurtigt at lave nye salgsfakturaer, ordrer, debitorer,
konti m.v., når du står på den ønskede liste, f.eks. listen med åbne salgsfakturaer.

 

 

F3 - når du skal søge i lister

F3 er en genvej, der gør det nemt at finde emner i en liste, du har åbnet i Business Central - uanset om det er listen med debitorer, salgsfakturaer etc.

Lad os bruge debitorlisten som eksempel. Med F3 kan du hurtigt finde én bestemt debitor på en længere debitorliste, fordi du slipper for at scrolle.

1. Klik dig ind på listen
2. Klik F3 - så springer curseren ind i det lille søgefelt, der findes i alle lister
3. Skriv de første bogstaver i debitorens navn, f.eks. "Pad" for Padborg Forenede Transportcentre A/S  

 

Shift+F3 - når du vil filtrere i meget omfattende lister

Filtrering med Shift+F3 gør det ofte nemmere end F3-genvejen, hvis du skal finde information i en meget omfattende liste. Med Shift+F3 kommer du direkte ind på siden med filtre, og her kan du afgrænse på alle felter - f.eks. debitornavn. Det er praktisk, hvis en kunde har flere afdelinger med nogenlunde enslydende selskabsnavne (Forenede Transportcentre A, Forenede Transportcentre B, Forenede Transportcentre C)

 

Escape - når du vil gå en side tilbage

Escape-knappen bruges bredt i hele Business Central til at gå en side tilbage i forhold til den aktuelle side, du står på. Escape-genvejen virker uanset hvor du befinder dig i løsningen.

Vi kan også hjælpe dig med at skyde genvej til ny funktionalitet i Business Central med SMARTapps.


Vi kan også hjælpe dig med at skyde hurtig genvej til ekstra funktionalitet i Business Central med vores køreklare SMARTapps. De tager standardfunktionerne til næste niveau og automatiserer jeres processer - f.eks. i forbindelse med jeres købsbilag, bankbetalinger, abonnementsfakturaer, ean-fakturaer, pdf´er og meget, meget mere.

 




Brug for hjælp ? Ring 70 26 98 99

Brug for hjælp til Microsoft Dynamics 365 Business Central?

Vores konsulenter er eksperter i programmet og sidder klar til at hjælpe.
Ring til os på 70 26 98 99