8 tegn på at du bør overveje Dynamics ERP i skyen
Oprettet 12. september 2018 / Forfatter Inventio.IT A/S / Kategori ERP

Skyen handler om mere end om at slukke for serveren. Skyen har på få år vendt op og ned på hvordan moderne virksomheder holder deres ERP - og dermed deres processer i topform.
Forudsætningen for at du kan få det optimale ud af din virksomheds ERP er, at løsningen hele tiden passer til jeres aktuelle og fremtidige behov. Det kræver, at jeres Microsoft Dynamics ERP-løsning altid er opdateret. Ellers risikerer du, at jeres ERP og forretningen glider fra hinanden.
Genvej til et opdateret
forretningssystem
Du tænker måske, at det at holde Dynamics ERP opdateret er
komplekst og ressourcekrævende. Sådan er det ikke længere. Ved at
vælge en ERP-løsning i skyen, kan du nemt erstatte tids- og
ressourcekrævende opgraderingsprojekter med automatisk
opdatering.
Skyen er vejen frem, hvis du vil have et driftsikkert forretningssystem, som til enhver tid giver jer nem adgang til den nyeste funktionalitet og de nyeste muligheder. Hos Inventio.IT har vi hjulpet over 1000 virksomheder i skyen med deres Dynamics ERP. Og vores erfaring er, at de dermed ikke alene høster gevinsterne af at slippe for IT-drift. De har også fået dét, der skal til for at bevare fremdriften i virksomheden. Alt sammen uden at bruge tid og ressourcer på opgradering.
Hvornår er tid at gå i skyen?
Dynamics ERP og skyen er en stærk, værdiskabende kombination. Men
hvilke tegn er der på, at du bør overveje en Microsoft Dynamics ERP
i skyen? De 8 vigtigste tegn på, at du skal reagere, får du
her.
8 tegn på, at du bør overveje Dynamics ERP i
skyen
1
Vores Dynamics ERP-system opleves som en stopklods for
vores forretning
Drifter I selv en Dynamics ERP-løsning på jeres egen server,
kan det være en kompleks opgave at holde systemet tidssvarende i
forhold til virksomhedens behov og den hastige teknologiske
udvikling. Med en nyere version af løsningen i skyen kan I
styrke jeres samlede digitale forretningsløsning og dermed jeres
virksomhed. I undgår desuden at droppe eller udskyde vigtige
forretningstiltag, der kræver teknologi, der er nyere end jeres
Microsoft Dynamics-løsning.
2
Vores ældre, tilrettede Dynamics ERP er blevet for dyr
at holde kørende
Omkostningerne til at holde en ældre Dynamics-løsning
kørende på en server, der er placeret i virksomheden, kan hurtigt
løbe op. Beskyt din investering i Dynamics ERP med en nyere version
i skyen. Her får du standardfunktionalitet, der kan det samme som
tilretningerne i jeres nuværende system.
3
Vores system er blevet komplekst og
ineffektivt
Er jeres Microsoft Dynamics ERP-løsning blevet kompleks og
svær at navigere i, bør du vurdere, om systemet håndterer for mange
opgaver. Ofte kan I opnå et mere brugervenligt og effektivt
forretningssystem ved at flytte nogle opgaver fra ERP over i
specialiserede systemer. Med en Dynamics ERP-løsning i skyen kan I
med et klik udvide med specialiserede apps og tillægsløsninger, der
er relevante for jer.
4
Vi savner mobil adgang til vores Microsoft Dynamics
ERP
Kan jeres Microsoft Dynamics ERP-version kun tilgås fra en pc? Med
en nyere version i skyen kan I give medarbejderne nem adgang til
vigtig forretningsinformation når og hvor som helst fra
smartphones, tablets og bærbare.
5
Vores medarbejdere har mistet motivationen for at bruge
ERP
Selvom virksomhedens ældre Microsoft Dynamics-løsning kører
fint, imødekommer ældre versioner sjældent medarbejdernes
forventninger til brugervenlighed. Med Dynamics ERP i skyen kan I
samle alt et sted, undgå dobbeltindtastning og få 24/7 adgang til
data fra smartphones og tablets.
6
Vi kæmper med integration til andre systemer og
funktioner
Ældre Microsoft Dynamics ERP-versioner gør det besværligt at
integrere til andre systemer som f.eks. webshops, betalingssystemer,
budgetløsninger, EAN, m.v. En
opgradering til en nyere version i skyen kan sikre jer plug´n´play
integration til såvel disse som andre systemer.
7
Jeg er ikke tryg ved at køre på en
usupporteret version
Selvom din Microsoft Dynamics ERP-løsning er
velfungerende, vil den også udgøre en række risici, hvis din
version ikke længere supporteres af Microsoft.
8
Vores ERP fungerer ikke på nyere hardware
Har I f.eks. fået nye laptops, og er det svært at starte jeres
Dynamics-løsning op på dem? Slip for denne problematik og masser af
opsætningsbesvær med en nyere version i skyen. En cloud-baseret
Dynamics ERP-løsning er din garanti for, at du via en automatiseret
proces, der tager under ét minut, får adgang til et
state-of-the-art forretningssystem, som du kan afvikle fra både en
webbrowser, en app og en pc-klient.
Vil du videre?
Vil du videre i cloud-verdenen, er det lettere end
nogensinde. Hos Inventio.IT tilbyder vi en gennemprøvet online
forretningsløsning, baseret på Business Central/NAV. Løsningen
bygger på mange års erfaring med at udvikle og drifte Dynamics ERP
i skyen. Men ikke nok med det. Den flytter også grænserne for, hvor
nemt, hurtigt og økonomisk du kan høste gevinsterne ved at gå i
skyen med din Dynamics ERP-løsning.