-->

Business Intelligence - hvad er det?

skrevet af:
Kategori ERP

Hvad er Business Intelligence, og hvordan hjælper en Business Intelligence løsning jer med at tage bedre beslutninger gennem bedre brug af data? 

Business Intelligence er væsentligt for virksomheder, der vil tage bedre beslutninger gennem bedre brug af data.

 

Men uden det rigtige samspil mellem Business Intelligence løsningen og virksomhedens ERP-system udebliver resultaterne ofte.

 

En Business Intelligence løsning med fuld integration til ERP-systemet, der muliggør automatiseret dataindsamling og datavisualisering, er derfor grundstenen i enhver plan om at få adgang til den skjulte, gyldne viden, som jeres data ofte gemmer på. 

 

Business Intelligence - hvordan adskiller det sig fra traditionel rapportering med regneark?

 

Med Business Intelligence kan jeres virksomhed sikre, at jeres data udnyttes aktivt i arbejdet med at se og skabe nye forretningsmuligheder og agere proaktivt på potentielle udfordringer.

 

Business Intelligence gør det nemt for jeres virksomhed nemt få vigtig viden om fortid, nutid og fremtid, og agere efter det. Råstoffet er jeres data fra hele virksomheden, der bindes sammen på en unik, transparent måde.

 

For at arbejde med Business Intelligence (BI), er I nødt til at have en softwareløsning. I høster ikke den fulde værdi, hvis I udelukkende bruger traditionel, regnearksbaseret rapportering. Regneark giver jer kun historiske data.

 

Regneark giver ofte også udfordringer med vedligeholdelse af data, forskellige versioner af datasæt, koder der knækker - osv. osv.

 

Kort sagt: Ren regnearksbaseret rapportering øger risikoen for data, der ikke er valide - og i sidste ende unøjagtige rapporter.

 

Det, I har brug for, er at se virksomhedens udvikling i realtid. Realtids-muligheden er en af de meget vigtige og værdiskabende forskelle mellem Business Intelligence og ren regnearks-baseret rapportering.

 

En Business Intelligence løsning leverer de rigtige data til de rigtige personer på rette tidspunkt

 

Ud over, at en Business Intelligence løsning strømliner og forenkler dataindsamlings-processen, sætter den jer også i stand til - nærmest fra minut til minut - at præsentere ledere og relevante medarbejdere for opdaterede rapporter samt dashboards, der visualiserer resultater, grafer, diagrammer osv.

 

BI-resultaterne kan distribueres over hele jeres virksomhed via storskærme, smartphones, tablets og computere.

 

Og her er vi inde ved den hele centrale værdi, som du får med en Business Intelligence løsning: I kan levere de rigtige data og rapporter i de rigtige formater til de rigtige mennesker, præcis når de har brug for det.

 

Med lettilgængelige, faktabaserede rapporter kan ledelse og medarbejderne tage bedre beslutninger hver dag, operationelt, taktisk såvel som strategisk.

 

Den optimale BI-løsning virker med jeres ERP

 

En vigtig forudsætning for succes med Business Intelligence er, at løsningen virker optimalt med jeres ERP-system. BI-løsningen bør derfor være forhåndsintegreret til jeres ERP.

 

Det sikrer, at I kan skabe det, som det hele handler om: Nemlig et intelligent, analytisk lag mellem jeres rå driftsdata i ERP-systemet og jeres ledere og medarbejdere.

 

ERP-systemet leverer de rå data. Med BI kan I få struktureret, analyseret og visualiseret datasæt fra samtlige områder i virksomheden, som du bruger dit ERP-system til at styre.

 

En BI-løsning, der spiller optimalt sammen med jeres ERP (f.eks. Power BI i kombination med Microsoft Dynamics 365 Business Central), gør det muligt at indsamle, analysere og visualisere data fra et eller flere områder i jeres virksomhed:

 

 

 

Hvordan kan du konkret bruge BI?

 

Lad os blive konkrete - til hvilke analyseopgaver kan I bruge en Business Intelligence løsning? Der er nok af data at tage fat på. Det kan de fleste virksomheder nok nikke genkendende til.

 

Svaret er, at udnyttelsesmulighederne er stort set uendelige, fordi I med BI kan analysere på alt, hvad der kan bidrage til at udvikle jeres forretning.

 

Her er et par eksempler på områder, hvor en Business Intelligence løsning i samspil med funktionerne i jeres ERP-system giver jer lynhurtig adgang til rapporter - uden ventetid og involvering af IT-afdelingen:

 

  • Automatisering og visualisering af finansrapporter
  • Realtime. automatisk visualisering af udviklingen af jeres salg og lager
  • Visualiserede forecasts af salg og overskud
  • Automatiske visualiseringer af lønsomhed i projekter
  • Analyse af marketingkampagner
  • Automatisk visualisering af ændringer i indkøbsbehovet i en periode
  • Grafer, der viser ekspeditionstid i kundeservice, f.eks. på storskærme
  • ... og meget mere

 

Hvordan får I succes med BI?

 

Men hvordan får du skabt det rette fundament til at lave de rette analyser - uden først at skulle igennem et langvarigt projekt? Det handler om datakvalitet og integration.

 

Og faktisk også om at tænke BI ind i jeres ERP-planer så tidligt som muligt.

 

Datakvalitet handler nemlig om at lave en stærk datamodel, der giver sikkerhed for at de data, der analyseres er nøjagtige og komplette.

 

Desuden er det vigtigt at der er styr på de tekniske processer, som er forbundet med BI.

 

Vælger I f.eks. Power BI-løsningen, får I automatisk leveret en række datamodel-skabeloner, for økonomi, salg, marketing, HR og personale, IT-drift og driftsoptimering.

 

Desuden er det vigtigt at have styr på de underliggende integrationer til jeres forskellige databaser, systemer og applikationer, der leverer de data, I gerne vil arbejde med.

 

Hvad er fordelene ved BI?

 

Når en virksomhed både kan se dagens aktuelle status og konsekvenserne af morgendagens planer i én samlet løsning, giver det ro og fremsyn.

 

Med Business Intelligence får I én konsoliderende datamodel, der sikrer, at alle nemt kan tilgå faktabaserede rapporter og grafer, og dermed styre efter de samme tal og mål.

 

Med adgang til fakta, kan I tage bedre og ofte hurtigere beslutninger, der sætter sig bundlinjen.

 

BI er lavet til forretningsfolk, altså brugere, der ikke har et teknisk mindset. Det er brugervenligt og intuitivt at anvende - og I behøver ikke selv have IT-kompetencer for at trække data ud af et eller flere systemer.

 

I skal heller ikke tænke på at omdanne data til overskuelige, visuelle rapporter, der strukturerer data for slutbrugerne. Det gør en BI løsning for jer helt automatisk, når datasættene først er sat op.

Business Intelligence er vejen frem, hvis I vil gøre det nemt for ledere og medarbejdere at tage beslutninger på grundlag af fakta fremfor mavefornemmelser.

 

Business Intelligence er ikke kun for større virksomheder med store datasæt. Uanset om I har mange eller få data, sidder du på en skat af viden, som der kan handles på, og som kan hjælpe jer til at skabe bedre resultater.

 

Potentialet for små og mellemstore virksomheder er således stort - uanset om I har behov for at analysere og finde tendenser i jeres salg, lager, medarbejderperformance, eller hvad det måtte være.

Business Intelligence - når data finder dig, og ikke omvendt


BI sikrer, at alt det du har brug for, er lige ved hånden når og hvor som helst. Nem, mobil adgang til opdaterede forretningsdata sikrer, at du nemt og sikkert kan tage forretningsoverblikket med dig overalt.

 

Effektiviser rapporteringen
Når du med BI kan automatisere indsamling, analyse og visualisering af jeres forretningsdata, og tilbyde medarbejderne self-service rapportering, kan du bruge tiden på at skabe værdi med data, i stedet for på at lede efter data.

 

Flyt fokus fra kontrol til ledelse
Få nem adgang til et faktabaseret 360° overblik over alle de forretningsområder, som er vigtige for dig at følge. Alle data og rapporter er forberedt og beregnet i forvejen, og leveres til dig i det sekund, du har brug for det. Dermed kan du flytte fokus fra kontrol til ledelse.

 

Få det fulde overblik
Få nem adgang til dynamiske og letforståelige grafer, der hele tiden opdateres. Det gør det nemt at få nye vinkler på dine fokusområder. Lynhurtig adgang til den rigtige viden og forretningsindsigt er central for at du og dine kollegaer kan tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter.

 

Nemmere og billigere at komme i gang end du tror
BI kan virke kompliceret og dyrt, men standardteknologi har gjort det både nemt, billigt og sikkert at komme i gang. Det giver både mindre og større virksomheder mulighed for at løfte forretningen ved at aktivere deres data på tværs af forretningsområder.

 

Læs mere om Power BI


Få en snak med en BI-ekspert på 70 26 98 99  

 

 

 

 

 

 

 

 

Du kan kontakte en af vores rådgivere på telefon, mail eller via chatten.

Hans Juul-Olsen
Business Unit Manager
Telefon: 20 88 36 43
E-mail: hjo@inventio.it
Michael de Blanck
Key Account Manager
Telefon: 44 52 40 76
E-mail: mdb@inventio.it
Stefan Bech Houmann
Key Account Manager
Telefon: 30 92 55 41
E-mail: sbh@inventio.it
Troels Thisted
Key Account Manager
Telefon: 44 52 21 38
E-mail: tth@inventio.it
Søren Christensen
Account Manager
Telefon: 44 52 33 18
E-mail: sdc@inventio.it