Lever din NAV op til de nye OIOUBL-krav? Få svaret her.
D. 20. marts 2019 / Kategori ERP

Om kort tid skal din NAV leve op til Erhvervsstyrelsens nye OIOUBL valideringskrav. Nogle NAV-versioner skal opdateres for at du fortsat kan sende OIOUBL fakturaer via NemHandel. Men rammer det jer? Få svaret her.
Hvis din virksomhed sender OIOUBL-fakturaer fra en Dynamics NAV, der er ældre end version 2016, er det vigtigt, at du aktivt gør noget for at sikre, at din NAV lever op til de kommende nye valideringsregler fra Erhvervsstyrelsen.
De nye regler kan nemlig betyde, at dit økonomisystem skal opdateres, hvis du fortsat vil kunne sende OIOUBL-fakturaer efter at de nye regler er trådt i kraft. Og hvornår gør de det? Datoen var oprindeligt fastsat til den 15. marts, men tidspunktet er midlertidigt blevet udskudt af Erhvervsstyrelsen.
Hvis din version er 2017 eller nyere, behøver du dog ikke foretage dig noget. Så opfylder din løsning de nye OIOUBL-regler, som den skal.
Hvilke NAV-versioner giver problemer?
Erhvervsstyrelsens skærpede krav handler især om Dynamics NAV
versionerne 2015 eller 2016, og specielt hvis du bruger
feltet Price/BaseQuantity. Dette udfyldes
forkert i NAV 2015 og 2016, og har du en af disse versioner, bør du
handle nu.
Hvad er konsekvensen hvis din NAV ikke er
opdateret?
Når de nye strammere regler indføres, vil dine OIOUBL
fakturaer ikke være valide sendt fra en NAV, der er ældre end 2016.
Det betyder, at dine fakturaer vil blive afvist i TrueLink, og at
du derfor ikke kan fakturere dine kunder via NemHandel.
Hvordan gør du din NAV 2015/2016 klar til de nye
krav?
Microsoft er i fuld gang med at identificere og rette fejlen.
Fejlrettelserne til NAV 2015 eller 2016 kommer med i
Microsofts månedlige NAV-opdatering (Cumulative Updates), så snart
de er klar.
Hvad gør du med NAV-versioner, der ældre end version
2015?
Er din version ældre end 2015, kan du selv, eller eventuelt sammen
med en af vores konsulenter sikre, at dit økonomisystem udfylder
dine OIOUBL fakturaer med korrekt indhold i feltet
Price/BaseQuantity.
Spørgsmål?
Du er meget velkommen til at ringe til os på 70 26 98
99.