Inventio.IT udnævnt til "Succesvirksomhed 2019"
D. 25. september 2019 / Kategori ERP

Inventio.IT er blandt de 1.000 virksomheder, som Spar Nord og BDO har identificeret ud af 350.000 virksomheder, som i løbet af de seneste fem år har leveret den mest overbevisende finansielle succes. Det har indbragt Inventio.IT den nye erhvervspris "Succesvirksomhed 2019".
"Vi er meget stolte af at være udnævnt til "Succesvirksomhed 2019". Tak til vores loyale kunder og dygtige medarbejdere. De spiller en central rolle for, at vi bliver hædret med den fornemme erhvervspris," siger administrerende direktør og medstifter Thomas Klavsen, Inventio.IT.
Kriterierne for udnævnelsen
Om BDO´s og Spar Nord´s kriterier for udnævnelsen af Inventio.IT
og de øvrige virksomheder hedder det bl.a., at erhvervsmæssig
succes kan defineres på mange måder. Men for at komme i betragtning
som "Succesvirksomhed 2019", skal virksomheden have vist evne til
at levere varen år efter år. Konkret betyder det, at en virksomhed
skal kunne bevise, at dens forretningside og forretningsmodel er
robust og bæredygtig - og at virksomheden skaber tilfredsstillende
finansielle resultater, og leverer dén vækst, som er en
forudsætning for udviklingen af vores velfærdssamfund.
"Netop derfor er det også et afgørende kriterie, at virksomhederne igennem en længere årrække har leveret stærke resultater," siger administrerende direktør i Spar Nord, Lasse Nyby.
Hæder til bundsolide virksomheder
Han suppleres af administrerende direktør Stig Holst Hartwig fra
BDO, der siger: "Med "Succesvirksomhed 2019" ønsker vi først og
fremmest at hædre de bundsolide danske virksomheder, der mestrer
det lange seje træk. Virksomheder, som ikke nødvendigvis får
opmærksomhed med innovative produkter, storstilede eksporteventyr
eller kortvarige og lodrette vækstrater, men som er hverdagens
helte. De der hver dag leverer en imponerende indsats som drivkraft
i lokalområderne og i den danske økonomi som helhed."
Ny udvælgelsesmetode
Metoden til identificeringen af Danmarks mest succesrige
virksomheder er ny, og udviklet af Spar Nord og BDO. Samtlige
danske virksomhedsregnskaber de seneste fem år er blevet
gennemgået, og alle virksomheder har fået mellem 0 og 20,5 point.
Her skiller Inventio.IT sig ud som en af de 1.000 virksomheder, der
performer overbevisende godt. Parametrene er følgende:
Kontinuerlig vækst i resultat før skat for de
seneste fem år: Kan resultere i mellem 0 og 5,5 point
Sundhed i seneste regnskabsår:
Soliditetsgrad i procent: Kan resultere i mellem 1 og 3 point.
Kontinuerlig vækst i egenkapital:
Konsolidering, der tillader investering: Kan resultere i mellem 1
og 6 point
Forrentning af egenkapital: Evnen til at skabe
resultater med det givne kapitalgrundlag: Kan resultere i mellem 1
og 6 point.
Vi er meget stolte over at komme i superligaen med udnævnelsen til "Succesvirksomhed 2019", og vi vil lægge os i selen for fortsat at befinde os der i de næste 5 år.