Alle elsker fremskridt, men hader forandring
D. 21. maj 2019 / Kategori ERP

Bedst, som du havde vænnet dig til Dynamics NAV, kommer Business Central og laver om på de vante rutiner. Og som bekendt er det jo sådan, at virksomheder - og vi mennesker i øvrigt - elsker fremskridt, men hader forandring.
Men både vi - og endnu vigtigere, vores kunder på løsningen - elsker forandringerne i Business Central. For det er ikke nyheder for nyhedernes skyld. Microsoft har lyttet til kunderne.
Helt overordnet kan man sige, at virksomheder, som kommer fra ældre NAV-versioner vil opleve Business Central som en ny verden. Og kommer I fra en nyere NAV er der også ændringer, f.eks. skærmbillederne. Designet er er nyt. Alt er standard - og meget forenklet.
Helt nye ting er kommet til...
Rollecenteret, som er kendt for jer med nyere NAV-versioner,
findes nu oppe i toppen af skærmbilledet. Her er der nu også et
felt, der bringer de nyheder, du finder vigtige, ud i
organisationen. Og med opdateringen i april 2019 er der sket endnu
flere ændringer.
Når du lige er blevet dus med løsningen, finder du ud af, at f.eks. forenklingen i skærmbillederne ikke er en begrænsning, men en udvidelse af dine muligheder. Du kan tilpasse meget mere selv - og dette er et kæmpeløft i forhold til både ældre og nyere NAV-versioner.
Det kræver ganske vist lidt opsætning. Men belønningen får
du i form af større fleksibilitet for din virksomhed, fordi du nu
endnu nemmere kan "indrette" og personalisere designet i Business
Central. Med et par klik kan du lave individuelle opsætninger fra
en drop-down menu.
Et par eksempler på personlig
tilpasning:
Du kan flytte rundt på hele sektioner af data i
Business Centrals rollecenter, og få dem vist dér, hvor du ønsker
det - og dermed skyde genvej til de data, du bruger mest i
hverdagen.
Hvis du vil tilføje felter, er det gjort med et
par klik. Du får forslag til en masse forskellige felter, du kan
vælge mellem.
Du kan også gå ind i "Item Lister" og bestemme,
hvor dit "Frysepanel" skal være og dermed gøre det nemmere at se
oplysninger. Du har også mulighed for at skjule
frysepanelet.
Og hvis du ønsker at ændre designet, f.eks. på
et kundekort, bruger du blot designerværktøjet. Løsningen vil
automatisk tilføje dine ændringer til kundekortet som en
udvidelse.
GDPR gjort nemmere
Den nyeste generation af Microsofts forretningsløsninger
byder også på store forandringer i forhold til tidligere versioner,
når det kommer til at dokumentere at I beskytter kundernes
data.
Business Central har nemlig et indbygget et GDPR-modul, som løbende hjælper dig med at overvåge, om du overholder GDPR-kravene (compliance).
Med GDPR-modulet kan du lettere lokalisere, håndtere og beskytte dine kunders data i skyen hos os eller hos Microsoft, samt lave rapporterne og dokumentationen, der viser, at I overholder kravene.
Opdatering sker automatisk
I stedet for én stor, årlig opgradering, vil du med
Business Central få op til 12 mindre opgraderinger om året. Ja. Det
betyder på den ene side, at du ikke længere selv kan styre hvornår
du vil opgradere. På den anden side betyder hyppigere opgraderinger
et farvel til de store, komplekse opgraderingsprojekter. Desuden
foregår opdateringen diskret i baggrunden, så du ikke bliver
forstyrret af processen. Vi er ret sikre på, at du godt kan leve
med disse forandringer.
Du kan ikke ændre i kildekoden i Business
Central
Ændring af kildekoden i Business Central er ikke længere
en mulighed. Det kan umiddelbart virke som en begrænsning, hvis du
får brug for ny funktionalitet, der skal kodes. Men du får et endnu
bedre alternativ: Vi kan hjælpe dig med at kode og tilføje ny
funktionalitet i form af såkaldte Extensions. Det smarte ved
Extensions er, at de automatisk opdateres samtidig med Business
Central. Det betyder, at du slipper for at kæmpe med udvidelser,
der ikke er i sync med ERP-systemet.
Samlet set gør alt det nye det nemmere for dig at udnytte
digitaliseringens muligheder. Derfor elsker vi ikke alene
fremskridtene i Business Central, men også forandringerne det
medfører.
Vil du prøve Business Central gratis?
Har du endnu ikke haft fingrene i Business Central, så benyt
muligheden for gratis at prøve alt det nye i løsningen hos os.