Farvel til NAV. Goddag til Business Central.
Dynamics NAV hedder nu Dynamics 365 Business Central. Men hvad betyder det for din NAV, din virksomhed og fremtiden for Dynamics?
Dynamics NAV 2018 er den sidste version under NAV-navnet - som annonceret af Microsoft allerede i foråret 2017. Fra oktober 2018 blev NAV dermed en del af Dynamics 365 brandet, og skiftede navn til Dynamics 365 Business Central.
Farvel til et velkendt navn og goddag til nye
muligheder
Det var lidt vemodigt at sige farvel til NAV-navnet efter så mange
år. Til gengæld byder Business Central på en række nye spændende
muligheder.
Men hvad betyder lanceringen af Dynamics 365 Business Central for din NAV-løsning og for din virksomhed og din investering i NAV?
Et navneskifte - men også en vigtig
opgradering
Business Central indeholder den samme funktionalitet, og bygger på
den samme kode som NAV 2018. Hvis du opgraderer din NAV, kommer din
løsning til at hedde Business Central. Opgraderingen sker enten
automatisk, eller via dit eksisterende
opgraderingsabonnement.
Hvilke virksomheder opgraderes automatisk til Business
Central?
Hvis du i dag lejer din licens - det gør du f.eks., hvis du bruger
vores NAVonline løsning - så vil din
løsning automatisk blive opgraderet til Business Central, så snart
den nye forretningsløsning er frigivet fra Microsoft.
Hvilke virksomheder skal opgradere via
opgraderingsabonnementet?
Ejer du din NAV-licens, og har du et aktivt
opgraderingsabonnement, kan du bruge dit abonnement, hvis du på et
tidspunkt ønsker at opgradere til Business Central.
Dermed er din investering i opgraderingsabonnementet beskyttet.
Du ejer f.eks. din licens, hvis du har Dynamics NAV placeret på din
egen server, eller i dit eget online miljø i vores
hostingcenter.
Læs vores artikel om værdien af at holde din Dynamics-løsning
opdateret
Selv om Business Central og NAV 2018 deler kode og funktionalitet, er der alligevel nogle vigtige forskelle og nye muligheder. Fem af dem får du overblik over i det følgende.
5 vigtige forskellige på Dynamics NAV og Dynamics 365 Business Central
1
Business Central leveres primært via
skyen
I modsætning til Dynamics NAV, er Business Central en
cloud-tjeneste, som giver adgang til funktionalitet via skyen. Du
kan vælge at placere Business Central i Inventio.IT's
hostingcenter eller i Microsofts skyplatform Azure. En
Business Central placeret i Inventio.IT's hostingcenter kan tilgås
fra både en browser, en app og Windowsklient fra pc. Fra Azure kan
applikationen kun benyttes fra en browser eller en app.
2
Microsoft har gjort det nemt at opgradere tilrettede
løsninger
Med Business Central har Microsoft desuden løst de klassiske
udfordringer med tilretninger. Det har tidligere været både svært
og dyrt at udnytte tilretninger sammen med de nye muligheder i nye
versioner af Dynamics-løsningerne. Med introduktionen af de
såkaldte Extensions - som er apps, bl.a. fra Inventio.IT - bliver
det muligt at tilrette og udvide Business Central, uden at det
skaber de opgraderings-udfordringer, der tidligere har været.
3
Fra en til to store
årlige opgraderinger
Udviklingen af Dynamics går hurtigere end nogensinde.
Ifølge Microsoft kommer vi fremover til at se to større Business
Central opgraderinger om året, hvor der tidligere kun har været én
større opgradering årligt.
4
Forbedret mobilitet
Kan jeres data og ERP-funktionalitet kun tilgås fra en pc? Med
Business Central kan I give medarbejderne nem adgang til alt det,
de har brug for fra smartphones, tablets og bærbare.
5
Forbedret
integration via ny og endnu mere
intelligent datamodel
Forandringerne i Business Central er sket både i
brugeroplevelsen og dybt "nede under motorhjelmen", f.eks. i
arkitekturen og i datamodellen. Et godt eksempel på større
forandringer "under motorhjelmen", er Common Data Service modellen
i Business Central. Den sikrer bl.a. endnu dybere integration til
Microsoft 365 (Office 365), Dynamics 365 applikationerne (f.eks.
Sales (CRM), Field Service, Project Service Automation m.v.) og en
lang række apps og tredjepartsløsninger. Common Data Service model
gør det dermed lettere at skabe smidige, effektive og
sammenhængende dataflows på tværs alle virksomhedens
forretningsprocesser.
Hvor er Dynamics på vej hen med
introduktionen af Business Central?
Prøv at tænke fem år tilbage: Dengang havde de fleste
virksomheder Office-pakken installeret på deres egen, interne
server. I dag har de fleste skiftet den traditionelle Office-pakke
ud med Microsoft
365 (tidligere Office 365) som har flyttet Outlook, Word,
Excel m.v. op i skyen, sikret endnu dybere integration, mere
digital intelligens, og givet medarbejderne nem, mobil adgang til
programmerne.
Dynamics har med introduktionen af Business Central foretaget den samme rejse. Den er blevet transformeret til en sky-baseret applikation, der giver medarbejderne nem og mobil adgang til data og en bred palette af funktionalitet og forretningsapplikationer fra deres smartphones, tablets og pc´er.
Succes med skyen kræver en erfaren
partner
En ny, 100% cloud-baseret løsning som Business Central kræver
erfaring med både Dynamics ERP-systemer og drift af Dynamics i
skyen.
Hvis du på et tidspunkt ønsker at styre din virksomhed ét sted i skyen med Business Central, så vælg en samarbejdspartner, der kan dokumentere dybe og brede kompetencer med begge dele. Det er dét, der skiller fårene fra bukkene, hvis du vil have maksimal værdi af Business Central.
Det er i øvrigt ikke første gang, at Microsoft skifter navn på deres ERP-produkt. NAV har bl.a. tidligere heddet Navision. Du kan genopfriske historien om hvordan Navision blev til NAV her.